5.Dag

Tirsdag D. 23 Marts 1993

Kørestrækning: Yosemite Village – Fresno  – Kings Canyon Nationalpark

Miles/kilometer:150/240

  

Klokken 06.00 er vi vågne, og klokken 06.30 forlader vi campingpladsen, da vi vil nyde vores morgenmad ude i dalen mellem bjerge og vandfald. Efter en halv times kørsel fra YOSEMITE VILLAGE finder vi er skønt sted vi kan parkere i vejsiden.

Det er lige under en kæmpehøj klippevæg kaldet El Capitan, ved siden af en rislende bæk lige ved udkanten af skoven. Cirka 100 meter længere fremme på venstre side går der 8 rådyr og græsser helt uforstyrret. Rundt omkring os leger der egern i træerne.

Efter at vi har spist morgenmaden, går jeg en tur ned ad vejen for at filme denne pragtfulde natur. Kort tid efter kører vi mod udgangen af parken hvor vi undervejs stopper flere gange for at betragte naturen. Et stykke uden for dalen opdager vi en stor ræv, der iagttager os fra vejsiden, da vi tager farten af kommer den nærmere, den tror sikkert at vi vil fodre den, men fodring er STRENGT FORBUDT både inde i og udenfor parken. Da vi har kigget lidt på denne ræv, der også godt kunne ligne en ulv, kører vi videre.

Vi har aftalt at holde en rast igen klokken 10.00, da Klavs skal lave lidt lektier og ud bruge noget energi i naturen.

Efter vor rast kommer vi forbi en gammel jernbanestation YOSEMITE MT.SUGAR PINE RAIL ROAD, hvor vi kører ned for at se på stationen. Den ligger en 50 meter nede af bjergsiden, og er en endestation, da skinnerne ender oppe i remisen. Toget er ikke hjemme, men vi kan høre det fløjte flere gange under vort besøg, så det må køre rundt ude omkring i bjergene. Bag ved billetkontoret er der en gave butik, hvor man kan købe rigtige indianske ting, såsom fredspiber, tomahawks, dukker m.m.. Ja man kan også købe alle de almindelige ting man finder i sådanne butikker.

Efter to timers kørsel forlader vi parken og drejer ind på den sydgående US HWY 41S der skal føre os sydpå til FRESNO.

Man kan ikke umiddelbart køre fra den ene nationalpark til den anden; men skal først helt ud af bjergene inden man kan køre ind i den næste.

Herfra falder terrænet igen, og snart er vi ude af bjergene, og ude i det flade land. Vi kører igen forbi den ene appelsinplantage efter den anden, og snart begynder der også at kommer vinplantager. Ikke op af bjergskråninger som vi kender det i Sydeuropa, men på flade marker. Alle er plantet på sandjord og bliver kunstigt vandet. Området hedder MADERA.

Klokken 12.00 holder vi igen rast, denne gang ved et Mexikansk spisested, hvor vi bestiller en pandekage med kød i. Det smager godt, og koster kun 1,84 dollar pr, stk. eller 11,40 kroner.

US HWY 41S går gennem FRESNO, hvor den krydser FRW 101, og fortsætter helt ud til Stillehavet. Vi skal senere på vor tur køre på den igen.

Her i FRESNO drejer vi af på USHwy 180E, der gennem SQUAW VALLEY skal føre os til KINGS CANYON NATIONAL PARKEN.

Turen går videre gennem SQUAW VALLEY og i CLINGANS JUNCTION tanker vi bilen op. Vi har nu i alt kørt 544 mil eller 875,5 kilometer.

Vi skal lige se os lidt om i byen. Byen er kun et vejkryds, og enkelte huse. Lige udenfor byen ligger der to sammenhængende huse, der er kuppelformede. I det ene er der lidt af et kræmmermarked, og i det andet en frisørsalon.

Klokken 16.00 når vi frem til KINGS CANYON NATIONALPARKENS indgang, som er bemandet og vi betaler entre. Vi spørger om vej til den nærmeste campingplads, og finder den hurtigt, da den kun ligger få hundrede meter fra 180 eren.

Her i parken er der sne overalt, det ligger i en meters højde, og er kun ryddet de steder hvor folk skal færdes, og hvor man kan campere. Vi finder en plads og bakker op gennem sneen.

Der er flere andre der allerede er søgt ind på pladsen, nogle ligger endda i telt.

Der første vi opdager er et stort skilt med en advarsel mod bjørne.

”Vær ikke skyld i en bjørns død, står der”.

 Skiltet er opsat på opslagstavlen, og fortæller om omgangen med bjørne. Der er mange bjørne her i Kings Canyon. En af de alvorligste fejl man kan gøre, er at lade mad stå fremme, så bjørnen enten kan se det, eller blot lugte det. Bjørnen vil så gøre alt hvad den kan for at få fat i det. Har den først fået mad en gang, kommer den igen, og så kan det blive farligt, da bjørne ikke er til at spøge med.

En bjørn der er blevet fare for sine omgivelser, kan man kun gøre en ting ved. Den skal fjernes fra området. Enten skyder man den, eller bliver den fanget og så udsat et helt andet sted langt oppe i bjergene.

Vi beslutter at gå en tur på de stier der er på campingpladsen, og følger stien der går længere ind på pladsen.

Træerne her på pladsen er kæmpestore, 40- 50 meter og meget slanke. De har nogle steder smidt kogler der er omkring 30 cm. lange.

For enden af den sti vi går på, opdager vi nogle store spor af bjørnepoter, og da vi ser nærmere efter, er der spor af bjørne overalt. Til højre for stien  er der en høj, der er styrtet sammen, og ved et nærmere eftersyn ser vi at der er en indgang ind i siden på højen, mon det har været bjørnens hule?

 Vi går tilbage til vores camper igen, og opdager at vi har fået naboer. Det er en VW-campingbus på canadiske plader. Da vi kommer nærmere ser vi at det er to unge mennesker der har den. ”Guten tag” siger de, og det viser sig at de er tyskere og fra Hamborg De har købt bussen i Ottava i Canada, med planer om at køre rundt herovre i et år.

Vi byder dem indenfor på en kop kaffe, hvilket de accepterer. De har den foregående nat overnattet på en campingplads  ved ASH MOUNTAIN PARK HEADQUARTERS, den sydlige indgang til parken.

De fortalte om en familie der havde gemt maden på førersædet i deres camper, da de gik til køjs. Det har en bjørn kunnet lugte, med det resultat at den gik til angreb på camperen, og slog forruden ind for at få fat i maden. Vi snakker sammen en times tid, og i mellemtiden er det blevet mørkt.

Klokken 20.00 sover Klavs og klokken 21.00 er jeg krøbet til køjs, hvornår Ida går i seng opdager jeg ikke, men klokken 24.00 vågner vi alle ved et brag. Himmel og jord står ud i et, det styrtregner, så det at være inden i camperen måske kan sammenlignes med at være i en stortromme, mens der trommes på den.

 Regnen laver simpelthen så meget larm at vi ikke kan tale sammen inde i bilen. Det lyner og tordner uafbrudt i næsten en time, og så holder det op lige så pludseligt, som det begyndte, og den næste halve time kan vi kun høre den regn der drypper ned fra træerne.

I løbet af kort tid sover vi alle igen.

Klokken 02.30 vågner jeg igen, jeg hundefryser, og opdager at fyret er gået ud. Jeg vil tænde lyset; men det virker heller ikke, da det kører på samme batteri. Jeg står op og starter bilen, lader den køre en halv times tid, stopper den så igen og kryber igen til køjs. Jeg håber ikke at blive forstyrret flere gange den nat.