3.Dag

Søndag D.21 marts 

Kørestrækning: Olema Rach Campground – Fisherman´s Wharf – San Francisco RV Park

Miles/kilometer:38/65

 Det er søndag, og vi er allerede oppe klokken 07.00. Vi spiser morgenmad i bussen.

Efter morgenmaden kigger vi lidt på pladsen, den er godt beliggende imellem store træer. En ca. 50 meter fra os er der en større gruppe der allerede har gang i grillen, der er i øvrigt en fast gril ved hver standplads.

Der er ikke en eneste campingvogn på pladsen, kun autocampere og 5th weels trailere (sættervogne til pick up’er).

Her ser vi for første gang på nært hold den amerikanske måde et bugsere en personvogn på, efter en camper, det de kalder TOWING.

Man monterer en triangel med trækbeslag foran på kofangeren, forbinder bilens el-system til camperens, via det normale stik på trækket og så derudad. Vi har allerede set et par afarter af dette system. Nogle af trækstængerne har indbyggede støddæmpere, andre ingen, nogle kan kun Vippes op ad vejret, andre kan foldes sammen foran på bilen når de ikke bruges. Ved forskellige spændinger på el systemerne var der nogen der havde en ekstra lygtebom som de kunne montere bag på personvognen.

Her på pladsen er der en med sin personvogn på slæb, så det giver mig god mulighed for at betragte systemet. I øvrigt har denne camper også en stor parabol monteret på taget, således at den når den ikke bruges kan klappes ned på taget.

Klokken 09.10 forlader vi campingpladsen.

 Da det var mørkt da vi ankom til campingpladen, vælger vi for at se turen at køre samme vej tilbage.

Hele vejen tilbage til San Francisco går gennem Golden Gate National Recreation Area. Undervejs skal vi lige helt ud til Stillehavet, ved Stinson Beach, hvor der både er badere og surfere, rigtige surfere, dem uden sejl, gør vi stop og nyder udsigten. Stranden ligner faktisk lidt af Vesterhavet, og da der ikke er ret meget strandbred går vi ud fra at det er højvande.

Lige før vi kommer ud på Freeway 101S (S står for sydgående) tanker vi bilen op med benzin. Den tager 21,51 gallon, prisen er 1,45 dollar pr. gallon og miles tælleren viser 5.026,4.

Klavs opdager pludselig et egern, der på den anden side af vejen kravler rundt i et træ, og pludselig springer det over på en el-ledning, suser hen ad den, og hopper op i et andet træ.

Vi nærmer os Golden Gate broen og lige før vi kommer til den, skal vi igennem en tunnel. Og så pludselig er den der igen, lige for enden af bjerget går den over bugten, over til byen. Den ser fantastisk ud flot ud.

Da vi er kommet over broen skal vi betale toll (broafgift). Det er kun de nordfra kommende der skal betale, og det koster 3 dollar.

En halv mil efter broen deler vejen sig, og Hovedvej 101 fortsætter ind i byen, hvor den bliver til en almindelig vej, for så igen at opstå som sekssporet motorvej på den anden side af centrum.

Vi følger det der ligner en highway ind til byen, og drejer af til venstre ned mod havnen, da vi ser skiltet  FISHERMAN’S WHARF. Vi kører næsten helt ned til havnen, og drejer af på Bay Street, der fører os helt ud til Pier 33 (mole 33). Her drejer vi så ind på Fisherman’s Wharf.

 Om vi havde håbet at finde en parkeringsplads ved jeg ikke, men vi kan i hvert fald ikke finde en eneste, så vi kører lidt rundt, og ender til sidst på Hyde Street, der efter danske forhold næsten går lodret opad.

De af os der har set krimierne fra San Francisco, har også set de stejle gader. De er meget stejlere, det kan ikke vises på film, det skal opleves.

Camperens 235 heste bliver sat på hårdt arbejde, da vi forsøger denne bjergbestigning, men det lykkes uden problemer, så vi prøver et par bakker til.

Da vi ikke kender byen, følger vi bare sporvognsskinnerne et stykke vej, indtil vi kan se havnen igen.

Vi kommer ud i nærheden af Pier 5, hvor vi parkerer camperen og går den lange tur om til Fisherman’s Wharf.

 FISHERMAN’S WHARF var engang en fiskerihavn, men er dag et turistområde, hvor der kan købes alt mellem himmel og jord, og til alt for høje priser. Priserne kan let trykkes ned på det halve, eller mindre endnu.

Af ren og skær nysgerrighed går vi ind i en blandet radio og foto forretning.

Straks da de ser jeg har et videokamera over skulderen vil de sælge mig en vidvinkellinse til kameraet. Ekspedienten tager et kamera fra hylden og demonstrerer dens effektivitet. Prisen er kun 955 $, men da vi er turist vil han sælge den for, han gør som om han regner på sin lommeregner, 350 $.

Jeg ryster på hovedet og siger at jeg slet ikke vil købe noget som helst.

Nej, men det var jo kun et tilbud, jo jeg kunne da også godt få 10 video bånd til kameraet med i prisen.

Nej, jeg vil ikke købe.

Hør nu her, jeg laver dig et bedre tilbud, da du er dansker får du den for 220 $ med videobåndene.

Jeg ryster endnu engang på hovedet og skruer det objektiv, som han i mellemtiden har monteret på mit kamera af igen, og lægger det ned i kassen igen.

Men, nej nu er handelen ved at smutte, så han tilbyder den nu til 180 $, og så er det uden tax (moms/lokal skat ).

Nej, jeg vil ikke købe, jeg har slet ikke brug for det objektiv.

Vi vender os om og går ud af forretningen.

Hans kollega kommer bagefter os og stopper os ved døren, hvor han tilbyder den for 113 $, men nej vi er standhaftige.

(Da vi ved vort næste besøg i San Francisco, kort før hjemrejsen besøger en anden forretning for at købe noget elektronik til bilen, får vi det samme objektiv tilbudt til 80 $, og da køber jeg det).

Vi forsætter ned ad gaden, og kommer til RIPLEY’S BELIVE IT OR NOT MUSEUM.

Et museum over “Tro det eller ikke ” historier vist i film og billeder. Her vises der på video hvor en mand slår et 10 tommer søm ind i hovedet gennem næseboret, en der trækker en vogn, hvorpå der sidder kvinde, med snore syet til øjenlåget.

Her er der billeder af en mand der var blevet ramt af 8 kugler i hovedet og havde overlevet.

Et andet billede viser en mand der kunne putte tre tennisbolde i munden og stadig fløjte.

Den dobbeltøjede mand var også repræsenteret. Han havde to pupiller i hvert øje.

Robert Wadlow var verdens største mand. Han målte fra top til tå 272 cm. Dette er aldrig overgået.

Lige inden vi forlader museet, skal vi igennem en tunnel, hvor væggene er et rør, der drejer rundt. Udefra ser det ikke ud af noget, men lige så snart vi har sat bene i tunnellen er det som balancen forstyrres og vi er ved at vælte.

Det er muligt at gå igennem tunnelen uden at vælte, man skal blot ikke tage sig af at væggene roterer.

Uhyggelige og sjove ting på samme sted.

På denne gade ligger der også et voksmuseum, et rædselkabinet, et spøgelses tog og GUINNES MUSEUM OF RECORDS.

Ude ved Pier 43 1/2 ligger der turbåde der sejler ud på San Francisco Bugten og andre der sejler ud til ALCATRAZ øen. Det sidste vil vi gerne prøve,  men det er for sent på eftermiddagen, så det må vente til vi kommer tilbage til byen ved feriens afslutning.

Vores autocamper holder på en parkeringsplads med 2 timers parkering, så vi tager en taxi derud og putter flere penge i parkometeret, og så med taxien tilbage til FISHERMAN’s WHARF.

Flere steder er der folk der enten spiller på et instrument eller underholder med noget andet.

Ved siden af Ficherman’s Wharf ligger AQUATIC PARK, og herfra starter de berømte CABLE CAR sporvogne.

Stedet er en endestation, og her skal sporvognene vendes, da de ikke kan køre begge veje. De vendes ved håndkraft på en drejeskive, og skal så også ved håndkraft skubbes ind på sporet igen. Sporvognen trækkes af at kabel der ligger nede i jorden midt under vognen.

Det er vognstyrerens opgave med det ene af sine tre håndtag at gribe fat om kablet, og i hvert vejkryds hvor skinnerne krydser hinanden at slippe det igen. Skal vognen standses slipper han kablet, og bremser vognen ved hjælp af et håndtag der presser 4 træklodser ned på skinnerne

 Vores tur med SAN FRANCISCO CABLE CARS, slutter ved endestationen midt inde i byen, ved POWELL STREET STATION, der ligger ved MARKET STREET, der igen er hovedgaden i byen.

MARKET STREET går fra havnen ved WORLD TRADE CENTER hele vejen op gennem byen til TWIN PEAKS, der er nogle højdedrag der ligger midt på halvøen.

Her på Market Street ligger der et enormt indkøbscenter, som vi ikke kan lade være med at kigge ind i. Det er 7-8 etager højt og består af bare selvstændige butikker på alle etager.

Da vi kommer ud igen, går vi en tur op ad Market Street og kommer hurtigt ind i et kvarter hvor vi ikke føler os vel tilpas, så da lejligheden byder sig, og (2 betjente) dukker op, hægter vi os på dem til vi igen er ude af området.

Da vi ikke ved hvor vi er landet hyrer vi en taxi og beder om at blive kørt til Pier 5, hvor camperen står.

Vi spiser et par stykker Sønderjysk Rugbrød i camperen, inden vi begiver os ud på jagten efter San Francisco’s eneste campingplads, SAN FRANCISCO RV PARK.

Den ligger på King Street ikke mange mil fra Pier 5. Efter nogen søgen og en enkelt forespørgsel i et supermarked lykkes det at finde den. Pladsen har alt, møntvask, toiletter og bruser. Til toilet og bruser udleveres der en nøgle som vi betaler et depositum på 5 $ for. Pladsen er dyr, det koster 32 $ for en overnatning (den dyreste på hele vores tur).

Vi skriver nogle postkort, og så er det slut for i dag.

Da Ida kravler til køjs klokken 11.00 PM, har Klavs og jeg allerede sovet en time.