2.Dag

Forrige dag                                                                                                        Næste dag

Lørdag  D.20 Marts 1993

Kørestrækning: San José Trailer Tell – Olema Ranch Campground

Miles/kilometer: 91/145

 

Vi står op klokken 06.15, denne lørdag morgen, og spiser morgenmad i bussen.

Efter morgenmaden begiver vi os på vej mod Santa Clara, der ligger lidt nordvest for San Jose. Vi skal finde ud af hvor Thomas Walther bor.

Thomas, det er ham der har skaffet os adressen på udlejningsfirmaet. Vort kort over området er ikke for godt, så vi må orientere os efter solen og vejskiltene, og kører og kører og kommer ingen vejene. Til sidst stopper vi hvor en familie er i gang ude i haven. Umiddelbart kender de ikke gadenavnet, men manden går ind, finder telefonbogen og ringer til Thomas. Thomas er ikke hjemme, så jeg snakker med hans kone der forklarer mig vejen ud til dem. De bor lige i nærheden, så vi er ikke kørt helt ud i skoven.

Klokken 09.15 er vi hos Thomas, der som fortalt ikke er hjemme, han er på forretningsrejse i New Mexico. Hans kone Barbara byder os velkommen. De har to små piger Michelle og Christina.

Vi medbringer to flasker spiritus, en gammel Dansk og en julesnaps 1992, som tak for hjælpen.

Da de alligevel skal til at spise morgenmad, bliver vi budt med. Der serveres bacon med spejlæg og en kop kaffe. De har i øvrigt besøg af et vennepar fra New Mexico, hvor vennen er Park Ranger. Vort besøg varer flere timer, vi skal se både hus og have (i haven har de bl.a. et citontræ). Jeg for en længere snak med vennen, der hedder Dale Mark. Han er meget godt orienteret om nationalparkerne, hvad der er værd at se og ikke, så jeg henter min tidsplan og lader ham studere den. Han kommer med gode råd og rettelser, som vi i øvrigt følger.

Inden vi forlader dem får vi nogle friskplukkede citroner med, og vi lover at se forbi inden vi rejser hjem. Vi skulle jo gerne hilse på Thomas. Vi kører klokken 12.00. 

Vi kører mod San Francisco og Golden Gate broen, som vi når klokken 14.00. Det første Ida udbryder da hun ser broen er, “er den ikke større”. Nej den er ikke større, den er ikke så høj, den er ikke så lang, den buer ikke på midten; men den er lidt bredere en vor egen nye Lillebæltsbro. Vi kører over den og parkerer på den anden side, godt nok på en handicap P-plads; men bilen er så stor, at ingen kan se mærket under den.

Hvad man end kan sige om broens størrelse, så er den smuk som den står der rødmalet, hvem andre en amerikanerne kunne finde på at male en bro knaldrød. Udsigten fra broen er fantastisk, man kan se ud over San Francisco, bugten, øerne, helt til Oakland på den anden side af bugten. Man kan også se tre af broerne over til fastlandet.

Kigger man ud mod havet, kan man se stillehavskysten mod syd, mod nord er udsigten spærret af bjerge. Vi spadserer en tur ud til midten af broen, der er fortov på den østlige side og cykelsti på den vestlige.

Da vi kommer tilbage til bussen kan vi se at der lidt længere fremme på parkeringspladsen holder en salgsvogn, hvor vi køber os en burger. Klokken 16.10 kører vi nordover mod Muir Wood National Parken. Vejen snor sig gennem bjergene i dette meget smukke landskab.

 

Vi når hurtigt frem til indgangen til Nationalparken, hvor der er store parkeringspladser. Parken er blevet til på foranledning af John Muir, der kæmpede for at bevare de smukke områder, og de store træer. Her i parken finder vi de store Reed Wood træer, de er ikke så høje som længere mod nord, men højder på 60 til 80 meter kan nok imponere en dansker.

Efter en rundtur i parken og et besøg i gave (gift) shoppen kører vi klokken 18.15 ud mod Stillehavet og følger vejen nordover.

Vi møder Stillehavet ved Muir Beach, et højt punkt med en kolossal udsigt over havet, og den begyndende solnedgang. Så langt som øjet rækker kan vi se stillehavskysten der snor sig ud og ind.

Her på stedet kan vi se nogle amerikanske dækninger fra krigens tid, mon de har troet japanerne ville vove en landgang her på kysten? (Senere har jeg fundet ud af at det havde de).

Udsigtpunktet kalder de VISTA POINT, en betegnelse vi vil møde overalt på vor tur.

Klokken 20.00 finder vi campingpladsen, Olema Ranch Campground, der ligger ved byen Olema cirka 17 mil nord for Muir Beach.

Klavs sover allerede da jeg klokken 21.00 kryber op under hemsen, hvornår Ida kommer til køjs ved jeg ikke. Hun skal jo skrive dagbog over turen.