17.Dag

Søndag D.4 April 1993

Kørestrækning:

Miles/kilometer:

 Straks efter morgenkaffen begynder vi med at tømme vandtanken. Det er lidt af et kunststykke at få bilen placeret således at vandstrålen fra aftapningshanen står lige over det 3 tommers hul der er til kloakken; men det lykkes, og ud strømmer det klorholdige vand som vi tankede i TUCSON.

Efter en halv times tid er påfyldningen overstået og bilen kontrolleret med olie og vand.

Vi skal også lige fortælle dem derhjemme at der stadig er liv i os, så vi kører op til kontoret hvor der er telefonbokse og ringer hjem til Danmark. Nu efter at vi har fundet ud af det med AT&T/Telecom’s telefonkort er det noget lettere at ringe hjem. Nu bliver vi endda hver gang takket for at have valgt AT&T som forbindelseskanal til Danmark. Her har de Danske teleselskaber noget at lære.

PIONEER CAMPING ligger lige lidt nord vest for krydset hvor vejen fra CAVE CREEK/CAREFREE krydser State Hwy 17/69.

Campingpladsen ligger et kort stykke fra motorvejen i et område der hedder BLACK CANYON.

Herefter går turen ud til hovedvejen og videre nordover, men forinden skal vi dog finde en tankstation, da bilen igen mangler benzin.

Det lykkes ret hurtigt at finde en tankstation et stykke fra hovedvejen. Her som de andre steder vi har været finder man ikke tankstationer direkte ved motorvejen, men skal altid søge ind til byerne langs motorvejen.

Den tank vi kommer til virker ret chokerende. Vi er pludselig sat mindst 50 år tilbage i tiden. Hvis det ikke var fordi at der midt iblandt de gamle tanksøjler, dem med 2 glasbeholdere og en håndpumpe også stod almindelige moderne pumper kunne man tro man var kommet tilbage til fortiden.

Bygningen var et lille træhus og ikke vedligeholdt, og over tanken hang skilte der sikkert har været nye for 50 år siden. Tilkørslen og pladsen mellem tankene var ikke asfalteret.

Tanken virkede godt nok, og vi fik bilen fyldt; men da vi skulle ind og betale kom næste overraskelse. Indenfor så det ud som udenfor. Der var ikke blevet gjort rent i en menneskealder. De reservedele og det bil tilbehør man normalt finder på hylderne på en tankstation passede til bilerne for 50 år siden.

Nu går turen nordover mod CORDES JCT., men forinden skal vi passere BUMBLE BEE CREEK, der ligger vest for motorvejen omkring midtvejs mellem PIONEER CAMPING og CORDES JCT. Her er der en overkørsel således at man kan komme over det sydgående spor og ud til udsigtspunktet VISTA POINT.

Her har man en storslået udsigt over BUMLE BEE CREEK dalen.

Her er der opsat advarselsskilte mod slanger og andre stikkende dyr som skorpioner og edderkopper.

CORDES JCT. er et Y-kryds hvor State Hwy 69 igen deler sig ud fra State Hwy 17/69. Her lige nord for krydset skal vi dreje af mod øst for at komme ind til ARCOSANTI.

 

ARCOSANTI er en fremtids by bygget af den italienske arkitekt PAOLO SOLERI. Lige som vejen derned (en plovmark) er bygningerne heller ikke vedligeholdt, men en restaurering er da påbegyndt.

Bygningerne er alle støbt i beton direkte oven på klipperne, og falder i og for sig efter vort skøn godt ind i landskabet. De ligger på nord siden af en kløft og for således konstant sol.

Overalt ser man SOLERIs vindklokker, de er ophængt således at folk ikke kan lade være med at pille ved dem. Klokkerne er heldstøbt i bronze og koster op til 1.000 $.

ARCOSANTI er et nonprofit foretagende under Cosanti Foundation. Siden 1970 er studenter og professionelle arkitekter strømmet til Soleri og han stab.

ARCOSANTI besøges årligt af omkring 80.000 personer.

Ved udgangen køber vi 2 hjemmebagte franskbrød i et lille bageri, der hører til ARCOSANTI. Så har vi lidt til kaffen.

 

Vi forlader ARCOSANTI og kører 25 miles længere mod nord, hvor vi besøger MONTEZUMA CASTLE NATIONALMONUMENTET.

MONTEZUMA CASTLE er en gammel indianerbebyggelse fra 11-1400 talet. Montezuma er fejlagtigt navngivet af de hvide, fordi de troede at det var bygget til Montezuma, AZTEKERNES kejser.

SINAGUA (et spansk ord, der betyder uden vand) indianerne kom hertil i 1100 tallet og flyttede igen omkring 1450.

Mange har formodentlig slået sig ned ved HOPIS indianerne.

MONTEZUMA CASTLE er et 5 etagers hus bestående af 20 rum. Formodentlig levede omkring 50 personer heri. Slottet hænger under en klippevæg af kalksandsten. Ruinerne kan i dag på grund af sammenstyrtningsfare ikke besøges, men må betragtes nedefra. I nærheden befinder sig resterne af et andet slot, der har haft omkring 40 rum.

SINAGUA indianerne har ernæret sig ved agerbrug, da VERDE RIVER går umiddelbart forbi slottet.

Formodentlig har overbefolkning drevet dem fra stedet, for omkring år 1450 er alle flyttet fra stedet.

 

Herfra kører vi lidt tilbage ad State Hwy 17S til det sted hvor hovedvej 260 krydser. Her drejer vi vestover og via COTTONWOOD-CLARKDALE kommer vi til spøgelsesbyen JEROME.

JEROME har ligesom BISBEE været en kobbermineby.

I 1876 startedes den første kobbermine.

I 1929 når indbyggertallet op på 15.000, og i 1939 lukker United Verde minen LITTLE DAISY.

I 1953 lukker den sidste mine PHELPS DODGE MINE og i 1955 er indbyggertallet dalet til kun 100 personer.

I dag er det helt nøjagtigt 403 indbyggere i JEROME.

JEROME har gennem årene leveret for over en milliard dollar i kobber, sølv, guld og zink, i dag er den udråbt til et historisk mindested og derfor underlagt indenrigsministeriet. Økonomien er i dag udelukkende baseret på turister.

JEROME ligger på et bjerg, og mange huse er lukket på grund af fare for sammenstyrtning, da man de sidste åringer med minedrift gik så tæt op under husene at gangene ligger umiddelbart under dem. Der ligger mange sammenstyrtede huse i området.

Nu går turen tilbage til CLARKDALE-COTTONWOOD og herfra direkte ad alt-89AN til SEDONA. Her begynder OAK CREEK CANYON der strækker sig helt op til FLAGSTAFF.

Dalen er også en af USA’s smukkeste, og er som så meget andet her i landet benyttet som kulisse i utallige film. Her er det selvfølgelig igen western filmene der har spillet den store rolle, fordi naturen her byder på alt det man har brug for i disse film.

Dalen har været hjemsted for oldtidsmennesket og siden har mange indianerstemmer boet her, bl.a. PETROGLYPHER’ne, NIZHONI’erne, ANASAZI’erne, HOPI’erne, APACHE’rne og YAVAPAI’erne. Gennem hele dalen og ud i dens sidedale finder man sporet af de tidligere beboere, nogle steder er der stadig brændt korn på ildstedet, andre steder kan man læse deres indskrifter..

Der arrangeres jeep-ture ud i dalene for dem der ønsker at udforske dem nærmere, ligeledes kan området omkring SEDONA beses fra helikopter. Mange besøgende finder de gamle stier og tager på selvstudieture i området omkring SEDONA.

I SEDONA er der mulighed for at svømme eller fiske i floden, spille golf, tennis, vandre i naturen eller nyde byens mange kulturaftener.

SEDONA er let at finde.

Skønnest er den fra luften, og mange rejsende foretrækker at komme denne vej. Byens flyveplads er beliggende på en 500 fod høj mesa midt i byen. De kørende turister finder utallige fotomotiver på den snoede hovedvej der fører til byen.

Hovedvejens forløb giver ikke mulighed for de store hastigheder, så vi må køre langsomt igennem OAK CREEK CANYON, og det passer også Ida ganske udmærket. Naturen har formet denne dal således at den mange steder i bunden ikke er meget bredere end 100 m., og her løber både en flod og en vej.

Vi finder en lille parkeringsplads i vejsiden og holder et par timers rast, hvor vi bl.a. kravler ned til floden.

Her nede ved flodlejet kan vi se at der til tider må være mindst 3 meter højere vandstand i floden, da alle træerne ved siden af floden tydeligt bærer præg af at have stået i vand.

 

Vi kommer først ud af dalen ganske kort før FAGSTAFF.

Vi passerer nord om FLAGSTAFF og kommer her tæt forbi ARIZONAS vintersportsområde SAN FRANCISCO PEAKS, hvor man tydeligt kan se de sneklædte toppe.

Vi følger hovedvej 180/40E til afkørsel 233, der fører os op til indgangen til DIABLO METEOR CRATER. Vi ankommer lige da de lukker vejen derop, så der er kun et at gøre, og det er at køre ind på campingpladsen ved indkørslen, tanke bilen op og så overnatte her til i morgen.

Campingpladsen hedder METEOR CAMPING, og ligger der hvor vejen går op til krateret.

Vi er her i et relativt fladt område.

Hvis vi kigger med nord kan vi se at der på jernbanesporet, der følger motorvejen, fra vi ankom og til langt ud på natten holder et godstog og venter. Længere mod nord kan vi skimte nogle mange høje mesaer der ligger spredt i området.

Efter landkortet befinder vi os i et område der ligger omkring 2.000 m. over havets overflade, men det mærker man ikke umiddelbart på andet end temperaturen der er lav.

Mod øst er området også fladt, men da det stiger en del, begrænses udsynet til en ruin, der ligger nogle miles borte.

Mod syd er det meteorkrateret der spærrer for udsigten. Man kan tydeligt se at terrænet stiger op mod krateret, for til sidst at slutte med kraterkanten.

Kigger vi mod vest, kan vi se helt ud til SAN FRANCISCO PEEAKS ved FLAGSTAFF.

Der er ikke mange gæster på pladsen. Ved lukketid stænges porten ud til vejen, så dem der vil forlade pladsen inden klokken 8 næste morgen skal køre ud af bagvejen.

 

Senere på aftenen går lavs og jeg over i TV/læsestuen for at se hvad der måtte være i fjernsynet.

Her er der opstillet et kæmpestort TV apparat, vel nok på noget der ligner 50 tommer. Programmerne nedtages med en parabolantenne der står på taget.

Det er ikke fordi de har det store udvalg af programmer der er nemlig kun 7 der er indstillet.

Kvaliteten er meget dårlig, men det skyldes nok både at tvét er et refleksions tv, dvs. et tv hvor billedet bliver projekteret op på en matglasplade efter at være blevet reflekteret over et spejl. Det andet der kunne være udslagsgivende for at billedet er, det amerikanske tv system der hedder NTSC. Vi kender noget til den dårlige kvalitet derhjemme, når der i dansk tv vises amerikanske serier der er ændret fra NTSC. Billeder bliver lidt tågede.

Efter en rundtur på pladsen går vi tilbage til camperen, får aftenskaffen og kryber til køjs..