16.Dag

Lørdag D.3 April 1993

 Kørestrækning:

Miles/kilometer:

 Vi starter igen straks efter morgenkaffen.

Først skal vi lige ind til LEVIS butikken og hente dagens ration af cowboybukser.

Herfra går det så direkte nordover, og vi forlader TUCSON for sidste gang, vejen vi kører på er US Hwy 89N eller ORACLE ROAD som den hedder. Lige i udkanten af TUCSON tanker vi bilen op, og vi har nu kørt 2.293 miles eller 3.783 kilometer.

Vi er nu på vej ud til BIOSPHERE 2. Et projekt, hvor 8 personer i 2 år skal opholde sig i et kæmpestort drivhus.

BIOSPHERE 2 ligger som sagt nord for TUCSON i SANTA CATALINA bjergene i CORONADO NATIONAL FOREST. Afstanden fra TUCSON er omkring 35 miles, og ved ORACLE JCT., drejer vi af på State Hwy 77 der går direkte forbi indkørslen til BIOSPHERE 2.

Vi må ikke køre helt op til BIOSHERE 2, men skal parkere på de indrettede parkeringspladser, og herfra tage en af de busser der kører i pendulfart op til forsøgscentret.

Man kan selvfølgelig ikke komme ind i selve drivhuset, men må nøjes med at se det hele udefra.

Selve BIOSPHERE 2, har som navnet siger egen biosfære, dvs. den luft der er derinde recirkulerer i det uendelige. Man har for at holde luften fra biosphere 1 (den luft vi lever i) ude, et konstant overtryk derinde, hvilket bevirker at hvis der skulle opstå en utæthed så vil den straks kunne måles og hvad der er endnu vigtigere er at luften udefra ikke vil kunne komme ind.

Inde bag glasvæggene har man forsøgt at skabe en lille verden for sig selv, hvor de 8 personer, 4 af hvert køn, skal opholde sig i 2 år.

Den eneste kontakt de har med omverdenen forgår over radio, telefon og via edb. Ude fra kan man kontrollere hele forløbet af eksperimentet ligesom man kan styre det.

Her udefra har man gennem servicetunneller adgang til de vitale funktioner der evt. skal repareres. Disse tunneller er lange rør, der lukkes med vandtætte skodder.

Foruden de 8 personer der lever i BIOSPHERE 2 er der også et rigt dyreliv, både de almindelige dyr man holder som husdyr, men også mange af de arter der lever frit i naturen. Man har forsøgt at opbygge både et ørkenområde, en tropisk regnskov, skov og landbrugsarealer.

Den nødvendige blæst laves af ventilatorer der er skjult i de klipper der indgår i opbygningen. Regnen kommer fra dyser der er placeret under taget.

Ved den østlige side af huset har man lavet et lille ocean, der ligger direkte op mod ydervæggen, således at de besøgende udefra kan se ind i det gennem en tyk glasplade.

Vi afslutter vort besøg her, og kører med bussen tilbage til vores camper.

 

Nu går turen tilbage til hovedvej 89N mod FLORENCE og til FLORENCE JCT., hvorfra vi fortsætter mod PHOENIX ad 60/89W.

Lige der hvor 89´eren går over i 60eren er der det vi kalder et loppemarked. Her sælges alt mellem himmel og jord, af skrammel som folk har fået til overs. Det eneste der interesserer Ida er nogle bjergkrystaller og noget metal der er fundet i minerne. Metallet er trykket helt fladt til en rund skive. Ham der sælger der fortæller at det har ligget i minerne i millioner af år under et konstant tryk på tusinder af tons.

Vi ankommer til PHOENIX sidst på eftermiddagen og ved TEMPE drejer vi nordover og kører gennem SCOTTSDAE til CAREFREE/CAVE CREEK.

At vi havde besluttet os for at køre over disse to byer skyldes udelukkende de prospekter vi havde læst inden vi tog hjemmefra.

Byerne ligger ved foden af nogle bjerge, der ikke er særligt høje. Det der gør det hele så særpræget er, at man her virkeligt har forsøgt at få bygningerne til at passe ind i landskabet.

Enkelte områder ligner næsten et sted hvor man kunne optage den næste film med Flintstones.

Godt nok har man som alle andre steder ikke taget hensyn til hvor man byggede; men man har gjort noget for at det skal falde i hak med naturen.

Vi havde oprindeligt påtænkt os at overnatte herude og så i morgen tage en JEEPTOUR ud i ørkenen. Brochurerne reklamerede med en tur både på hesteryg og i jeep. På turen ville man både besøge en ranch, og man ville få lejlighed til at pø›ve at skyde med både Colt revolveren og med Winchester geværet.

På grund af den forsinkelse vi fik oppe i SIERRA NEVADA bjergene og som vi vil prøve at indhente, kører vi i stedet ud til Interstate Hwy 17, og fortsætter nogle miles nordover til vi kommer til PIONER CAMPING.

Vi skal krydse hovedvejen for at komme over til pladsen, der er ingen vagt ved indgangen så vi finder en plads lige indenfor.

Efter at vi har fået os installeret begiver Klavs og jeg os ud for at finde et sted vi kan anmelde vor ankomst.

Omtrent midt inde på pladsen finder vi kontoret hvor vi møder ejeren BIG JAKE, der byder os velkommen på pladsen.

Efter at vi er blevet anmeldt og har betalt kører BIG JAKE os tilbage til vores camper. Han vil se hvor vi ligger, og ved ankomsten finder han alt ok.

Han giver os tippet om at tømme vores vandtank og fylde den med hans gode PIONEER WATER inden vi kører i morgen.