12.Dag

Tirsdag D.30 Marts 1993 

Kørestrækning: San Ysidro –  Quarzsite

Miles/kilometer:

 Klokken 07.20 forlader vi RV Pladsen i SAN YSIDRO. Vejret er meget fint, så det bliver nok meget varmt i dag

Vi vil en tur ind gennem SAN DIEGO og en tur over den store bro, som vi så da vi ankom til byen.

Vi kører et stykke tilbage af 5-eren, og drejer så af på State Hwy 75, der går over på den sydlige tange ud for SAN DIEGO.

Her på denne tange ligger alle militære forlægninger, den første vi møder da vi kommer ud til kysten er US NAVY COMMUNIKATIONSCENTRET, lidt længere mod nord ligger US NAVAL AMPHIBIOUS CENTRET og oppe på den nordlige ende US NAVAL AIR STATION.

Lige modsat indsejlingen til SAN DIEGO havn, ligger den internationale lufthavn omgivet af flere militære forlægninger. SAN DIEGO er USA’s største flådehavn, herfra styredes under anden verdenskrig hele den amerikanske stillehavsflåde.

På nord spidsen af denne tange drejer vi af og kommer herved over SAN DIEGO-CORONADO TOLL BRIDGE, der fører os over til fastlandet. Lige der hvor broen kommer på land ligger flådeværftet, og her kan vi se flere store krigsskibe der ligger i dok.

Vi kommer igen ud på 5-eren, og skal nu forsøge at kommer over på 805-eren der går lidt østligere, hvilket lykkedes et par afkørsler længere med nord, og fra 805-eren drejer vi så over på 15-neren der går mod RIVERSIDE.

I ESCONDIDO tanker vi igen op. Denne gang 18,16 gallon som vi betaler 21,23 $ for. Vi har nu kørt 1.408 miles (2.267 km.).

Jeg har hjemmefra fået til opgave at skaffe en bestemt reservedel til en walkman for en af mine bekendte. Denne walkman forhandles kun af en bestemt radiokæde i USA, nemlig RADIO SCHACK.

Vi har flere gange set disse forretninger, men det har aldrig passet med vor vej, så nu kommer det belejligt at forretningen her, ligger midt i byen og endda i vores kørselsretning. Vi kan holde lige foran døren. Den reservedel jeg skal have, har de ikke hjemme, men efter en kort telefonsamtale med deres hovedlager får jeg bekræftet at den er på lager, og jeg betaler hvad den koster plus forsendelsen hjem til vennen i Danmark.

Denne forretningskæde har et bestemt varesortiment som de selv indkøber på verdensmarkedet, og så får leveret med deres egne varenavne som REALISTIC og OPTIMUS. Herudover har de et kæmpeprogram for radioamatører og selvbyggere.

Her i ESCONDIDO ligger der en afdeling af BANK OF AMERICA, så vi beslutter os for at købe nogle ekstra dollar. Vi har indtil nu kunnet klare os med de penge vi havde medbragt hjemmefra, men de kan jo ikke holde evigt.

Uden for banken, ud mod parkeringspladsen er der opsat en pengeautomat der i det store hele svarer til vores KONTANTEN. Jeg prøver med mit dankort/visa, men ak kunne man blot huske koden, den er helt væk.

For ikke at risikere at miste kortet går vi ind i banken.

Bygningen er bygget lidt pyramideagtigt, og har glas hele vejen rundt.

Straks da vi kommer hen til skranken, kan vi se at de må have ventet os. På et skilt ved en af kasserne står der DENMARK. Det må absolut være her vi skal have vore penge.

Det viser sig at det er pigen der skulle side ved kassen der bærer DENMARK som efternavn.

Det er ikke sådan lige til, at hæve penge på et dankort/visa, når man henvender sig i banken. Efterfølgende hævninger i automaterne viser at det er lettere. Ved henvendelse i banken skal man foruden VISA kortet også vise passet for at kunne få penge.

 

Vi kører tilbage til 15-neren som vi følger til efter SUN CITY, hvor vi drejer ind på State Hwy 74, som vi igen følger helt ud til PALM DESSERT.

Dette er en meget skøn strækning, gennem en næsten uberørt natur. Turen foregår udelukkende i bjerge, så det går uafbrudt op og ned. Alleryderst på turen kommer vi igennem SAN BERNADINO NATIONAL SKOVENE, inden vi kører ned fra bjergene til ørkenen ved PALM DESSERT.

Bjergene stopper her ligesom en bordkant, pludselig går det næsten 800 m. ned ad bjergsiden. Vejen bugter sig i hårnålesving helt ned til PALM DESSERT.

Her drejer vi af på 111-eren, der fører os ud til IS Hwy 10 ved INDIO. IS Hwy 10 kaldes også for Christoffer Columbus Freeway, og er den sydligste hovedvej der krydser hele USA, den slutter i JACKSONVILLE i FLORIDA.

Her i INDIO tanker vi igen bilen op, vi ved jo ikke hvor langt der er til den næste tank. Den får 14,63 gallon som koster 16,96$. milestælleren viser nu 6.402 miles så vi har nu kørt 1.538 miles (2.475 km.).

 

Ved CACTUS CITY gør vi holdt for en kaffepause. På et skilt står der at det er 63 mil til næste rasteplads. Vi kan ikke mærke ude temperaturen herinde i bilen, da vi har klimaanlægget kørende, men da vi stiger ud kan vi mærke varmen. Det er mindst 30 grader. Herude er det meget fladt, så vi kan se meget langt, og her langt ude i det fjerne kan vi se bjerge.

Trafikken på denne motorvej er stor. Vegetationen består kun af små buske og krat.

Klokken 17.45 når vi BLYTHE, der ligger lige ved grænsen. Her tanker vi igen bilen op, vi har nu kørt 1.635 mil (2.631 km.). Vi tanker 21,5 gallon, der koster 26,43 $.

Ganske få miles på den anden side af BLYTHE passerer vi grænsen til ARIZONA.

Man skal ikke tro at fordi USA er et land, så er der ingen grænsekontrol mellem staterne. Her er der en overgang der ligner enhver grænseovergang i Europa, blot er der i dag ingen personkontrol. Det er kun lastbilerne de er ude efter, og de bliver både vejet og målt.

Vi raster kort ved byen EHRENBERG der ligger lige efter at vi har passeret grænsen og COLORADO RIVER.

Fra EHRENBERG er der 21 miles til QUARZSITE hvor vi finder en plads for overnatning. Det er mørkt da vi kommer frem, men vi kan se at der på modsatte vejside ved en tankstation er en RV plads, og her parkerer vi bilen. Det koster ikke noget at holde her, men der er heller ingen service.

Efter at vi har spist, går vi en tur ned langs de mange salgsboder der er opsat lige over for tankstationen.

Klokken 23.00 efter aftenskaffen går vi til køjs.