11.Dag

Mandag D.29 Marts 1993

Kørestrækning:

Miles/kilometer:

 Vi står op klokken 07.00, og inden vi forlader pladsen skal Ida først have vasket og tørret noget tøj, så klokken bliver 09.30 inden vi kører mod syd.

I ANAHEIM tanker vi bilen op med 9,3 gallon, som vi giver 12,28 dollar for. Milestælleren viser 6.131 miles, hvilket vil sige at vi nu har kørt 1.227 miles eller 1.974 km.

Vi skal ned til SAN DIEGO og over grænsen til MEXICO, en kørestrækning på 126 miles (203 km), der skulle vare et par timer.

Ved SAN JUAN CAPISTRANO gør vi holdt, da der her ligger en gammel spansk mission fra det 17. århundrede, fra dengang da hele strækningen op til det nordlige Californien endnu var spansk besiddelse. Da Mexico i 1821 blev selvstændigt fulgte Californien med over under Mexicansk herredømme.

Vi finder en plads hvor vi kan parkere bilen, og begiver os ind i missionen. Missionen består af en kirke med tilhørende beboelse, og ved siden af er der en kaserne, hvor de til missionen hørende soldater har boet. Soldaterne har skullet beskytte missionærerne mod de indianere de skulle omvende, hvordan det er foregået fortæller historien ikke, men man kan sikkert forestille sig at indianerne er blevet omvendt med hovedet på blokken.

MISSION SAN JUAN CAPISTRANO, der blev startet den 1. november 1776 af fader Junipero Serra, står i dag som en af Californiens vigtigste historiske kulturelle læreanstalter.

MISSION SAN JUAN CAPISTRANO er det syvende af en kæde på i alt enogtyve Californiske missioner som Franciskaner munkene etablerede.

Mexicanerne omdannede missionen til en “Ranchos”. I 1845 blev missionen solgt til Don Juan Forster, der flyttede ind og boede her i 20 år, indtil Abraham Lincoln i 1865 underskrev en erklæring der bragte den tilbage til den katolske kirke.

Missionen var i stadig forfald indtil århundredeskiftet, hvor der blev sat en stor restaurering i gang.

Næste stop gør vi der hvor IS Hwy 5 når ud til kysten. Her ligner Stillehavet, Vesterhavet der derhjemme. Det er en lang sandstrækning, og efter bogen den længste i USA, nemlig på cirka 170 km. Vi kan herfra se hele kysten ned til OCEANSIDE og CARLSBAD, byer der ligger lige nord for SAN DIEGO.

På skråningerne ned til standen får vi øje på nogle jordegern. Klavs henter noget brød til dem. De er meget nysgerrige, og kommer helt hen til os. Da Klavs vil give den ene noget af brødet, tager den fejl og bider ham i fingeren, så han bliver helt forskrækket.

Vi fortsætter ned forbi SAN DIEGO, hvor vi på afstand kan se en mængde krigsskibe der ligger i havnen, endvidere kan vi se at havnen overspændes af en kæmpestor bro der rager op over byen.

På den sydlige side ad SAN DIEGO ligger grænsebyen SAN YSIDRO, hvor der også ligger en RV plads, kun en kilometer fra selve grænsen.

Da vi går fra campingpladsen og 200 m. ned mod grænsen kommer vi lige ud til den høje metalmur der er opsat for at forhindre mexicanerne i at hoppe over grænsen. Her flyver der uafbrudt helikoptere der overvåger grænsen

Der går busser “MEXI COACH” i pendulfart over grænsen, og selve overgangen volder ingen problemer, bussen kører bare lige igennem.

Vi bliver sat af midt på hovedgaden i TIJUANA, der ligger en kilometer syd for grænsen.

TIJUANA kaldes af mexicanerne for verdens røvhul.

Inden vi står af bussen fortæller chaufføren at afgangen hjemad, foregår lidt længere oppe af gaden og på den modsatte side.

Sikken et syn, det bugner af lædervarer, sølv og guld, vi har aldrig set noget lignende, man kan simpelthen ikke gå i fred, alle vil sælge noget, de råber til os ustandselig.

Vi finder en butik hvor der ligger meget sølvtøj, og hvor Ida køber nogle armbånd, der skal bruges som gaver til et par af vore nabokoner, der var meget hjælpsomme til vort sølvbryllup.

Vi går også ind i en læderbutik, hvor de har hele væggen tapetseret med revolverbælter (cowboybælter). Jeg har faktiske allerede hjemmefra besluttet mig til at købe et sådant hvis jeg kunne finde en, men det er der som sagt ingen problemer med. Den koster 42 $ (260 kr.). Vi køber også 2 livremme, en til Klavs og en til mig, de koster kun 10 $ (6,18 kr.) stykket, de er håndlavet og vi får straks sat vore navne i dem.

Da vi igen går ud på strøget møder vi en sælger, der vil sælge sølvting som halskæder, armbånd og ørenringe.

For 10 $ kan vi få et flot armbånd, for 15 $ 2 stk. inden vi slipper fra ham, har jeg købt en hel pose fuld for 50 $.

Jeg kunne sikkert have fået hele hans beholdning for 60 $, men mere herom senere.

Vi finder et stort hus der er indrettet som marked med butikker i 2 etager. Her køber Ida sig en skuldertaske i rent læder og 2 rygsække til pigerne derhjemme.

På 1 sal i dette kompleks er der en restauration, hvor vi bestiller noget at spise.

Hvad vi får ved vi ikke; men det koster kun 12 $. Først får vi en kop suppe og hovedmenuen består af forskellige retter der alle er rullet ind i pandekager. Der er så meget mad at vi ikke kan spise alt.

Det smager godt nok; men det brænder i halsen.

Nu er det ved at blive mørkt, så vi finder vejen hen til stedet hvor bussen afgår fra.

Man skal ikke opholde sig i TIJUANA efter mørkets frembrud. Det kan godt være usundt. Alle og enhver går med pistol, man kan tydeligt se den sidder fastgjort med en stålclips bag i livremmen. Det er sikkert ikke uden grund.

Vor bus kører direkte til grænsekontrollen, og så er det ellers ud af bussen alle mand og ind gennem paskontrollen. Vi har hørt meget om denne kontrol, man vil her forhindre mexicanerne i at komme illegalt ind i USA.

For os volder det ingen problemer, og de mexicanere der er med bussen må også være gode kendinge. Paskontrollen vil overhovedet ikke se vore pas, måske kender han disse rødbedefarvede. I hvert fald vinker han os igennem da han ser dem.

Kontrollen her ligner den i enhver lufthavn, der er både agro/hashhunde og gennemlysningsapparater til tasker.

Da vi kommer ud af kontrollen kan vi ikke finde vores bus, men på den anden side af gaden er der en taxiholdeplads.

Det koster os 5 $ at blive kørt tilbage til campingpladsen, og så er vort problem løst med at finde tilbage.

I det store hele har det været en oplevelsesrig Mexico tur.

Klokken er 21.30 og vi tager aftenskaffen inden vi går til ro.