1.Dag

Næste dag

 Fredag D.19 Marts 1993

Flyvestrækning: Hamborg-Frankfurt, Frankfurt-San Francisco.

 

Klokken er 03.00, den 19. marts 1993. Vækkeuret og radioen kunne godt have sparet sig umagen, vi var alle vågne.

Det er her til morgen vi starter på vores tur til USA.

Kufferterne er næsten færdigpakkede, vi mangler kun nogle få personlige grejer.

Efter morgenmaden, klokken er 04.00, er det afgang i bil til Hamborg, hvor vores flyver afgår 07.15 til Frankfurt.

Alt går planmæssigt i Hamborg, lige bortset fra at Lufthansa ikke kan finde ud af systemet. På trods af alle regler om visumsfrihed for danskere der vil til USA, vil pigen ved skranken se vort visum. Efter flere forklaringer om at vi ikke behøver et visum, bliver det accepteret; men så skal vi udfylde en indrejse-formular, hvilket igen giver lidt diskussion, og til slut resulterer det i at vi stikker formularen i lommen, da den først skal afleveres ved ankomsten til USA.

Flyveturen til Frankfurt foregår i en Boeing 737 og varer 45 minutter.

I Frankfurt har vi godt 2 timers ophold inden turen går videre til USA. Efter at have fundet den rigtige afgangshal og været igennem metaldetektoren, bliver vi lukket ind i afgangshallen, vor vi så venter på at blive kaldt ud til maskinen, der i øvrigt står lige foran vinduerne.

 Klokken 09.45 bliver vi kaldt ud til maskinen, en Boeing 747-200 jumbo, der medbringer 235 passagerer til San Francisco.

Uvist af hvilken grund bliver afgangen lidt forsinket, men klokken 10.30 er vi lettet både fysisk og psykisk, maskinen er i luften og der venter os nu et længere ophold under trange forhold. Vi skulle med planmæssig afgang fra Frankfurt klokken 10.10 kunne lande i San Francisco klokken 12.45 lokal tid.

Tidsforskellen mellem de to byer er minus 9 timer, og flyvetiden er på 11 timer og 45 minutter, dvs. vi taber 2 timer og 45 minutter. Kaptajnen byder os velkommen om bord og siger at han håber han kan indhente den tabte tid.

Flyveturen går ikke som man umiddelbart kunne forestille sig, stik vestover, men i en lige linie fra Frankfurt til San Francisco. Linien går over Skotland, Island, Grønland og tværs ned gennem Canada.

Der sker i og for sig ikke noget særligt på turen, vi spiser og ser fjernsyn, og da vi er over Grønland stopper kaptajnen videoen og meddeler at nu er vi over Grønland. Alle der har en vinduesplads åbner for rullegardinet for nu skal vi se Grønland.

Vejret er fuldkommen klart, og man kan se mange detaljer, selv fra denne store højde.

Senere da vi passerer hen over det nordlige Canada, er det til at begynde med kun den tilfrosne Hudson Bay, senere kommer ødemarken med tilfrosne floder og søer, herefter kommer den begyndende civilisation med veje og landbrugsområder.

Pludselig kan vi se bjerge, det er Rockey Mountain bjergene, der her i Canada går nær stillehavskysten. Efter bjergene er det på en gang overskyet (eller underskyet, vi er jo over dem), det er luften fra Stillehavet der gør at vi intet kan se. Hele området fra bjergene og ned til San Francisco er dækket under et skydække.

Klokken 13.15 (22.15 dansk tid) lander vi i San Francisco’s internationale lufthavn, der ligger et godt stykke syd for byen.

Efter at have fundet vore kufferter og blevet godt undersøgt af lufthavnens narkohunde, skal vi igennem indvandringskontrollen. Det er her vi skal aflevere den formular vi fik udleveret i Hamborg.

Formularen er i 2 dele, hvoraf den ene del beholdes af indvandringskontrollen og den anden lægges ind i vore pas, som gyldig opholdstilladelse i USA. Den skal så senere ved udrejse afleveres til de samme myndigheder. Under den sidste del af flyveturen fik vi i øvrigt også udleveret en indrejseformular, og via videoen blev vi instrueret i en korrekt udfyldelse af den.

Her blev der gjort meget ud af at fortælle os, at vi ikke måtte benytte en skråstreg over syvtallet, et ø blev skrevet som oe, et å som aa og et æ som ae. På den måde Lufthansa udpenslede sagen på, blev det af mange medpassagerer betragtet som værende alt afgørende for om de i det hele taget kunne komme ind i USA, at de ikke glemte disse for os at se bagateller.

Bagateller der ikke er USA værdige.

 Udenfor lufthavnen fandt vi en taxi, der kunne køre os ned til San Jose (San Hose) hvor vi skulle afhente vores Autocamper. Strækningen er på ca. 56,4 mil eller 93,6 kilometer. Fyren mente det ville koste godt 80 dollar plus 30 dollar for at køre ud af byen. Da vi allerede hjemmefra havde besluttet os for at tage en taxi steg vi ind og lod os befragte til San Jose.

Ved hjælp af et bykort lykkedes det chaufføren finde frem til adressen uden at køre forkert. Turen kostede 120 dollar eller det der ligner 750 kroner; men så slap vi også for alt besværet med at skulle finde en rutebus eller shuttlebus og slæbe rundt på al bagagen.

 Ankommet til Monterey Road 2955 i San Jose, beder vi taxien vente, medens jeg undersøger forholdene, det er jo over et år siden jeg bestilte Autocamperen, så de kunne jo have glemt det.

Men nej, de venter skam på os, og i løbet af en time er alle formaliteter klaret og vi har deponeret de tomme kufferter hos Family RV som firmaet hedder. Firmaet formidler udlejning af privates autocampere.

 Camperen vi har lejet er en FLETTWOOD TIOGA MONTARA fra 1990. Den har på dette tidspunkt kørt 4.864 mils eller 7.826 kilometer.

Billederne er lånt fra nettet

Længden er på 21 fod (6.40 meter) højden 2,25 meter og bredden er 2,20
meter, den er opbygget på en Ford Eccoline 350, med 235 hk, 3 gears automatic + overgear, servostyring, klimaanlæg og tempomat (fartpilot).

Campingkassen er med alkove over førerhuset, hvor der med lethed kan sove 3 voksne, i højre side er der en sofa, der kan lægges ned til 2 sovepladser, og i venstre side er der en dobbelt siddegruppe med bord, der kan ændres til 2 sovepladser.

Køkkenet er i venstre side bag siddegruppen og indeholder 4 gasblus, en stor gasovn, en mikrobølgeovn, en emhætte, der også indeholder kontrolpanel for camperen og en dobbelt køkkenvask.

Modsat køkkenet er der et stort NORCOLD køleskab pø 180 liter og herover en fryser på 40 liter . Begge kunne køre p† 110v og gas, og virkede uanset om bilen stod lige eller ej.

 Bagerst i camperen var der et bad/toilet, med et Thetford toilet der havde tilslutning til en kloaktank under bilen. Brusekabinens afløb havde tilslutning til samme tank som håndvasken og køkkenvasken, og begge tanke kunne tømmes via samme studs udvendig på bilen.

Under siddegruppen befinder der sig en 120 liters friskvandstank, der er forsynet med en meget støjende pumpe. Pumpen kan når der tilsluttes byvand, afbrydes på styrepanelet (i emhætten). Under sofaen ligger varmeapparatet og en vandvarmer på 24 liter.

Under camperen ligger tankene, Toilettanken er på 25 gallon (96 liter), spildevandstanken er på 30 gallon (114 liter), gastanken er på 14 gallon (53 liter) og benzintank er på 36 gallon (136 liter).

Den bagerste kofanger indeholder en slange for tømning af spildevandstankene.

Herudover er der et stort magasin, der kun indeholder donkraft med tilbehør, og et mindre der er beregnet for en generator.

 Jeg har før kørt biler med automatisk gearskifte, så det er ikke afskrækkende at skulle køre denne. Det der overrasker mest er, at kassen er ca. 40 cm (20 cm på hver side) bredere en førerhuset, det fører til flere overraskende oplevelser undervejs.

Automatikken driller kun et par gange de første dage, hvor det der med den manglende koblingspedal fører til et par ubehagelige stop midt i trafikken.

 Camperen er tanket op med gas, benzin og vand;  men det kan vi jo ikke leve af, så vi begiver os ud for at finde et supermarked, hvor vi kan proviantere. Vi finder hurtigt et sted der har det meste af det vi har brug for. Første overraskelse, priserne er ikke højere end i Danmark, tværtimod. USA har heller ikke nogen moms på fødevarer, og momsen på de andre varer er mellem 6 og 10 pct. Hvor stor momssatsen skal være  bestemmer de enkelte kommuner selv.

  Efter provianteringen kører vi lidt rundt i San Jose og omegn, medens Klavs lytter til et medbragt bånd, hvor hans legekammerater hjemme fra Avnbøl læser og fortæller historier.

Omkring klokken 18.00 eller 6 PM som de siger derovre finder vi en campingplads (RV plads); men da alt er optaget, får vi lov til at overnatte lige uden for indgangen.

Klokken 20.30 går vi i seng, vi har da været oppe og i gang i 26,5 timer.