USA 1993

USA 1993

Turen havde været i tankerne i næsten 5 år, og var blevet planlagt i mindste detalje. Vi ville skåne os selv for de store overraskelser undervejs.

Da vi har en AUTOCAMPER herhjemme, var der overhovedet ingen tvivl om at turen derovre også skulle foregå i en autocamper, eller et MOTORHOME som der kaldes derovre.

Da vi også gerne ville besøge alle de seværdigheder der var at finde på vores tur, uden at tage det helt store hensyn til tid og afstand, var det nødvendigt at indhente så mange oplysninger om området som overhovedet muligt.

Gennem diverse rejsebureauer indhentede vi brochuremateriale over det sydvestlige USA, og her faldt vi specielt over en tur med TOP REJSER, som de kaldte “4 staters højdepunkter”, PROFIL rejser havde en lignende tur som de kaldte “Western Wonders”.

Turen gik gennem staterne Californien, Arizona, Utah og Nevada.

En henvendelse til USA’s ambassade i København gav et magert udbytte, de sendte kun en liste over de 50 staters regionale turistkontorer.

Den næste henvendelse gik til de ovennævnte 4 staters turistkontorer, plus Colorado og New Mexicos, da disse to stater kom indenfor rækkevidde.

Efter en måneds ventetid kom posten med forskellige informationer, hvoraf vi kunne finde nogle lokale turistbureauer i de enkelte stater, og så begyndte skriveriet forfra.

Efter flere måneders ventetid lykkedes det efterhånden at få samlet så meget materiale, der dukkede jo hele tiden nye adresser op, at turen kunne afstikkes i grove træk.

Ikke alle stater og byer var lige flinke til at sende det ønskede materiale, nogle var til gengæld så venlige, at de sendte vort brev videre til andre bureauer på vores planlagte vej.

Vedlagt vort brev fulgte altid et kort med den planlagte rute.

 

 

 

Af de cirka 200 breve som vi sendte ud, kom der svar retur på ca. 180. Af de manglende svar, tegner Californien sig absolut for de fleste.

Turen blev den som TOP og PROFIL rejser havde i deres brochure, da den var den mest interessante, men med enkelte afstikkere.

En kontrol af strækningen blev udregnet til ca. 3500 miles, hvorfor vi besluttede at leje en autocamper for 4500 miles, da vi sikkert ville finde på at kåre flere afstikkere, og det kunne jo også være at vi kørte forkert.

Næste punkt var at finde en camper.

I de forskellige prospekter havde vi set de amerikanske størrelser, og valgte heraf en 21 fods, som værende nogenlunde samme størrelse som vor egen og passende til turen.

Det drejede sig om en 4 personers med bad/toilet, hvilket skulle give rigelig med plads til 2 voksne og et barn.

En undersøgelse af prisniveauet ved leje hjemmefra gav priser fra 20.000  til 28.000 kroner for 28 dage, alt afhængig af selskab.

Det var vor opfattelse at det måtte være billigere at leje en camper direkte ovre i USA end gennem et Dansk bureau. Problemet var bare, hvordan kom man i kontakt med et sådant bureau. I alle de prospekter vi havde modtaget var der nævnt to selskaber, Campers of Amerika og GO Vacations.

Gennem den amerikanske ambassades handelskontor fik jeg adresserne på begge udlejere; men de gad end ikke svare på vore forespørgsler.

Så tilfældigt en dag får jeg besøg af en forretningsforbindelse, der nævner at han har en fætter i Californien, og hvad er så mere nærliggende.

Jeg får telefonnummeret på ham, og kontakter ham.

Han er meget hjælpsom, og finder allerede dagen efter et udlejningsbureau ikke ret langt fra sin bopæl.

Bureauet faxer et tilbud til mig.

Prisen er nu nede på 15.000 kroner alt inklusive. En betragtelig reduktion, der omgående accepteres og et depositum afsendes til firmaet.

I løbet af sommeren 1992 var der megen diskussion om flypriser bl.a. på grund af at de aftaler om ens priser, som de store selskaber havde. Fra 1. januar 1993 ville disse aftaler blive ulovlige.

En bekendt der nu er pensioneret fra SAS rådede os til at vente med at bestille billetter til en måned før afrejsen.

Der skete nu imidlertid ikke noget med priserne på de store ruter over Atlanten, så da vi i februar bestilte vore billetter kom vi af med 13.500 kroner for 2 voksne og et barn.

Rejsen skulle gå med LUFTHANSA fra Hamborg over Frankfurt til
San Francisco, og samme vej retur. Turen til Hamborg skulle foregå i bil, der er jo kun 180 km. til Hamborg fra Avnbøl.