oz3eha

oz0usa

Cobra23

2Fox23

SO23

 
   


 

 

Jeg har været "radioaktiv" siden sidst i 50´erne.


Det startede med at jeg fik et par gamle radioer af min far. Den ene var en gammel Audiola
og den anden en gammel Philips. Audiola´en var den bedste, for den kunne sige noget.


Den blev installeret ved siden af min seng og af min far fik jeg et par gamle øretelefoner.
Så blev der lyttet efter radioamatører, og jeg fandt hurtigt ud af at en af mine skolekammeraters
far, der boede på Midtkobbel var aktiv Radioamatør.
Når han kørte kunne jeg høre ham over hele kortbølgebåndet på Audiola´en.

Min far lærte mig at bygge mit eget krystalapparat. Han havde nogle gamle justerbare krystaller
liggende. Det var dem hvor selve krystallet var skruet fast i en holder i enden af et glasrør og i
den modsatte ende af glasrøret sad ser en pind der var lejret i et kugleleje, således at man
kunne bevæge en tråd hen over krystallet. Man kunne så med denne tråd finde det sted hvor
krystallet begyndte at svinge og så kom der lyd i øretelefonerne. Systemet krævede en god
antenne og en god jordforbindelse, så jeg fik lov til at sætte en træmast op nede i den anden
ende af haven. Isolatorer havde vi ikke nogen af, så vi benyttede to gamle tændrør fra min fars
motorcykel. Med dette lykkedes det at få et meget bedre signal igennem til krystalapparatet.

På det tidspunkt var der begyndt at komme transistorer på markedet. Jeg fandt et diagram i
"Populær Elektronik" til en forstærker, der skulle kunne forøge det svage signal der kom fra
krystalapparatet, og gik så på jagt efter de få dele der skulle bruges til projektet. Ingen af byens
radioforretninger havde de nødvendige komponenter, så jeg måtte tage spritbåden til Flensborg
og her kunne jeg købe delene. Jeg mener at kunne huske at transistoren hed OC71.
Den var i et lille sortmalet glasrør.

Omkring samme tid ville min kammerat Børge (Matthiesen) på Violvej og jeg ville prøve om vi
kunne komme i kontakt med hinanden således at vi kunne snakke med hinanden direkte fra vore
værelser. Først spekulerede vi på om vi skulle lægge en ledning ned gennem alle naboernes
baghaver. Det kunne sagtens havde ladet sig gøre uden at det ville blive opdaget.
Men så kom Børge slæbende med to store Walkie Talkier fra militæret. De var fra 2. verdenskrig,
og skulle forsynes med 2 batterier, et 1,5v til glødespændingen og et 103 volt til sender/modtager.
Der var ingen batterier i dem, så dem måtte vi først tjene til ved at gå med Jyllandsposten om
søndagen. Efter en måned havde vi nok til at købe 2 sæt batterier.

Så skulle anlægget afprøves. Jeg mener at de brugte frekvensbåndet fra 3,5- 6,0 Mhz.
Manual var der ikke noget af og det der stod skrevet på kabinettet, stod på engelsk, så batterierne
blev bare proppet i apparaterne og så blev de tændt. Frekvensen skulle afstemmes med en drejeknap,
så det varede nogen tid inden vi fik dem til at kommunikere sammen og da det endelig lykkedes,
var batterierne tomme.

Nå, vi måtte vente en måned mere, til vi fik råd til nye batterier. Nu lykkedes det ret hurtigt at
få skab en kontakt mellem de to apparater, men de kunne kun lige nå tværs over grundstykket nede
på Violvej.

Jeg havde i de sidste år i 50´erne haft et fast eftermiddags job som kontorbud på dagbladet
"Sønderjyden". For nogle af de penge jeg tjente købte jeg en Beolit 607 FM transistorradio.
Da jeg i 1962 forlod skolen og kom i lære, købte jeg en Eltra Bella Musica Radio med grammofon
oveni. Senere købte jeg en Eltra 1001 spolebåndoptager.

Transistorradioen var min tro følgesvend overalt, også når vi om sommeren lå nede ved stranden.
Jeg havde derhjemme lavet en stor FM antenne som jeg havde sat op på vores TV mast på huset.
Antennen kunne for det meste hente FM signalerne hjem fra Radio Bremen. En station der sendte
god musik hele dagen. Mange af disse musikstykker optog jeg på båndoptageren, og når jeg så
forlod huset, enten for at køre op til min bror på Møllegade eller ned til stranden, så startede jeg
båndoptageren og koblede en lille FM sender jeg havde lavet til den. Jeg kunne så sende min
egen musik ud over byen. Med lidt held lykkedes det mig at placere senderen lidt ovenover det
officielle FM-bånd, så var det jo kun at flytte lidt på frekvensen på transistorradioen. Jeg kunne
herefter lytte til min egen lille piratsender over det meste af byen.

I 1966 kom jeg ind til militærpolitiet og fik her lidt kendskab til radiobetjening, hvilket forstærkede
min interesse for at anvende dette som hobby.

Efter hjemsendelsen i 1968 begyndte jeg igen at lege med radio. Noget af det første jeg lavede
var en ekstra sender til den jeg havde i forvejen. Den blev bygget ind i en gammel mikrofon fra
en båndoptager, så nu kunne jeg trådløst snakke ud gennem radioen. Da i 1969 vi sammen med
min bror tog på ferietur til Hamborg, medbragte vi to hjemmebyggede FM sendere, der hver var
trimmet til at ligge i hver sin side af FM båndet. Så kunne vi kommunikere under kørslen.
På det tidspunkt kunne vi faktisk have købt en Walkie Talkie. De første kom i handlen i 1965.

I 1970 kom min bror med 2 National Panasonic RJ11E Walkie Talkier som han skulle reparere for
en bekendt. Det blev starten til mit store engagement i Walkie tidsalderen. I løbet af ganske kort
tid blev der startet en forening i Sønderborg, Als og Sundeved Walkie Klub (forkortet ASWK).
Året efter blev jeg kasserer for klubben og igen året efter overtog jeg formandsposten. En post
jeg beholdt indtil jeg i 1979 af familiære grunde besluttede at lægge alle mine tillidsposter på
hylden og beskæftige mig mere med familien. I 1983 meldte jeg mig helt ud af ASWK.
De næste 19 år var jeg faktisk radiodød. Det skete dog en gang imellem at jeg koblede en
walkie til antennen for at se om der stadig var liv på 27 Mhz.båndet.
Det var tydeligt at mærke at radiotrafikken blev mindre og mindre. Mobiltelefonen overtog stille
og roligt markedet.

I 2002 blev jeg kontaktet af nogle af de gamle 27 Mhz. veteraner, der ville have mig med til et
kursus hvis formål var at få en  2 meters amatørlicens. Det mislykkedes første gang,
men 2 gang var lykkens gang. Året efter gik vi igen på kursus og om ikke det lykkedes
for os alle at bestå prøven til A-licensen. Noget jeg aldrig havde drømt om.

Siden har jeg igen været radioaktiv.    
Se billede

 

Audiola US445S

 

En simpel diodemodtager

 

Hjernen i diodemodtageren
(blysulfid) krystallet

 

Krystal detektoren.
 Krystallet siddet i venstre
side.

 

SCR-386 militærradioer

 

Beolit 607 FM tansistorradio

 

Eltra Bella Musica

 

Eltra 1001 spolebåndoptager.